Om mig

Godt håndværk går aldrig af mode...

En god klipning er altid forudsætningen for en nem, en hurtig og en sikker frisure.
Du får altid et godt råd med hjem!
Jeg er god til at se dig, og til at fange din personlighed. Blot vi får en lille snak inden jeg klipper.

Gennem mine mange år som frisør her jeg lært at tilpasse mig tidens trends.
Moden skifter, men meget går igen med et nyt touch, ikke kun klipningen men absolut også de rigtige metoder, farver, krøller og redskaber til netop dit hår.
Tør du, tør jeg også! Husk, det gror ud igen, men det handler om gensidig tillid!

Nakken i frisuren er altid vigtig, da jeg sammenligner den med rygraden på et menneske, og den er med til at skabe din profil!
Det er ikke kun klæder der skaber folk, men helt klart også din frisure!

Jeg kan så at sige lave alt hvis du er med på den, og vi har en lille snak først!
Tag rigtig gerne et billede med hvis du går med en bestemt ide, så er jeg god til at fange hvem du er, og hvad du gerne vil signalere...
Jeg er vild med at klippe og "lave krøller".
Jeg har en god fornemmelse for dine krøller, også her betyder erfaring meget.
 

img

Min tekniske kunnen sidder fast og kommer absolut fra min læretid hos Borre intercoiffure Odense, min tid hos Stuhr København, mine kurser hos Gun-Britt, hvor jeg er kommet et par gange om året i godt 25 år, og derudover div. kurser i ind og udland er klart en selvfølge som jeg ikke kan undvære!

Det er meget vigtigt for mig at mine kunder er tilfredse! Det viser sig ved at størstedelen er faste kunder, og mange kommer langvejs fra.

Sidst men ikke mindst: Jeg er vild med mit arbejde og jeg kan godt li' en god udfordring!

Jeg glæder mig til at se dig.

img